Har du prøvet forskellige triptaner? Nogle af os oplever, at vi er bedre venner med en eller flere, og ikke enes med andre af dem? De er jo alle lidt forskellige, og det er vi også, så det er ikke alle kombinationer der passer lige godt .
Hvis du kan finde en triptan, du bliver glad for, er der nok ikke grund til at spare ALT for meget på dem - så længe du holder dig pænt underca. 10 dage med triptan om måneden, er du ikke i stor risiko for at udvikle medicininduceret hovedpine (-> afgiftning).
Se en liste over triptanerne og deres forskelligheder på http://www.migraeniker.dk/da/medicinsk-behandling/anfaldsbehandling/hvor-hurtigt-virker-triptanerne
Tusind tak for jeres kommentarer. som en af jer også er inde på, tror jeg denne frygt helt sikkert har noget at gøre med ikke at have kontrol. Jeg vil prøve at arbejde lidt på at slippe kontrollen og tage en dag af gangen. Jeg spiser indtil videre kun anfaldsmedicin dvs. ibuprofen, panodil og i værste fald Triptaner. Jeg er ikke så glad for at tage triptaner - synes jeg får meget slemme anfald efterfølgende.
Jeg synes også helt sikkert at familien er det vigtigste og jeg vil helt sikkert også prioritere familien og ikke arbejdet, hvis jeg føler at jeg ikke kan overskue dagligdagen. Uhh jeg håber ikke min migræne bliver meget værre end den er nu, da jeg så også må melde mig meget syg på arbejdet. Jeg hader følelsen af at være "den skrantende" på kontoret - men det er jeg nok ikke ene om.
jeg blev klar over det da jeg havde alt for mange sygedage og blev "fyret" fra et job , og derfor har været en del i praktik igennem kommunen og senest arbejdsprøvning , og der vudere de at jeg ikke vil kunne passe et job.. Havde 15 timer i arbejdsprøvning og med sygedage osv var jeg der i gennemsnit 7,5 time pr uge og i de 7,5 time var jeg effektiv i 4 timer ..
Det hele kommer af at jeg er så dødtræt hele tiden og mine anfald varer 3 dage hvor jeg bare har ondt på skift og har 0 i energi , og prøver bare at få dagen til at fungere med børn og praktiske ting .. Tror bare at man kan mærke på sin krop og (sygedage) når man begynder ikke have overskud til sine børn osv , så er det nok på tide at sige "stop"..
Og så pilleforbruget , jeg var i dec til afgiftning pga for mange triptaner .. Og hvis jeg skal kunne passe et arbejde bare nogenlunde så ryger mit forbrug lynhurtigt derop igen .. Og det har jo også en masse konsekvenser , for mig blev trætheden MEGET værre og hukommelsen svigtede også helt vildt , havde slet ingen energi ..
Så vil da sige at nu hvor jeg går hjemme lige nu , så har jeg mere overskud til de dårlige dage , for nu ved jeg at når jeg så har gode dage , så er jeg der også fuldt ud ..
Så alt i alt bliver man nok nød til at priotere .. Og jeg vil gerne kunne være der for mine børn .. Men jeg hader så også ikke bare kunne tage et job og tjene nogle flere penge , for det gør da helt sikkert også livskvaliteten dårligere .. Men familien står bare højere på den liste :)
Frygten for migræne kender jeg også alt til. Jeg er for tiden i forebyggende behandling og får derfor 'kun' ca 9-11 anfald om måneden nu - de fleste anfald nu primært koncentreret i tiden op til og under menstruation. Selvom det fortsat er mange anfald, så synes jeg, at det hjælper på frygten, at jeg nu har lidt mere overblik over, hvornår jeg kan forvente anfald. Jeg har for første gange i årevis oplevet at have 14 dage i streg uden et eneste anfald - wauw! Disse anfaldsfrie perioder/dage forsøger jeg i videst muligt omfang at værdsatte og så forsøger jeg at sætte accept på, at jeg når menstruation nærmer sig går ind i en dårlig og ustabil periode. Jeg forsøger dog fortsat at passe arbejde, og til dels vigtige sociale sammenkomster, men jeg skruer også ned for tempoet og især mine forventninger til, hvad jeg gerne vil i de perioder.
Jeg får også anfaldsmedicin og tidligere var jeg noget tilbageholdende med dette, men nu tager jeg det uden alt for megen dårlig samvittighed, når jeg kan mærke, at det bliver et af de hårde anfald. Det betyder, at jeg trods alt får lidt ud af en sådan hård anfaldsdag også - eller at den ikke bliver fuldstændig overdøvet af smerter.
Jeg ved jo ikke om du også får både anfaldsmedicin og forebyggende, men det, at det forebyggende trods alt har reduceret antal migrænedage samt koncentreret dem, der fortsat er der til en mere kompakt periode, har taget noget af frygten - jeg føler vel jeg har en smule mere kontrol over eller i hvert fald indblik i, hvornår jeg får anfald
Tak for dit svar. Det er altid rart at vide at man ikke er helt alene. Det er dejligt at høre at du er positiv på trods af de mange migrænedage. Du skriver at du ikke arbejder. Hvordan nåede du til den erkendelse af at du ikke kunne arbejde? Jeg er selv lidt bekymret for mit arbejdsliv - indtil videre prøver jeg at klø på. Får du mon nogen økonomisk støtte?
Kender alt til det , og har selv rigtig mange dårlige dage.. Er selv 28 år og synes også kun det har tiltaget over de sidste år .. Har migræne mindst 15 dage pr måned .. Jeg vil ikke sige at der er noget der virker sådan på mig , men jeg prøver alt hvad jeg kan at sætte pris på de gode dage , og føle at jeg har nået det jeg ville og skulle , så jeg har "mere" overskud til de dage jeg så skal tilbringe i sengen .. Jeg tror en anden vigtig del er at have kontakt til andre der kan sætte sig ind i hvordan det er at have så meget migræne, så man ikke føler sig "alene" med det .. Jeg har selv måttet afsige job , og mister også en del tid med familien .. Men du skriver bare hvis der er noget *S*
For mig er hovedpinen og de symptomer der følger med ved migræne ikke det eneste der generer mig i min hverdag. Jeg har en slem følgevirkning af at have migræne, som jeg føler mig lidt alene med. Det er "Frygten for at få migræne (igen)", som fylder utroligt meget hos mig, når jeg har gode dage - især når jeg skal noget fx fester, rejser osv. Jeg er nok ikke helt alene om at have denne frygt. Jeg synes bare at min frygt bliver værre jo flere migrænedage jeg lægger bag mig - og det er ikke så få efterhånden. Jeg startede med at få migræneanfald i puperteten. I dag er jeg 30 år, og jeg synes jeg bliver dårligere og dårligere til at håndtere min migræne og alt det der følger med af sygedage, smerter, sociale forsømmelser osv. Jeg har i dag migræne ca. 8 gange om måneden (aura 1-2 gange om året) og jeg synes hyppigheden af anfaldene tiltager gradvis som årene går.
Er der nogle der har fundet nogle gode redskaber til at håndtere denne frygt?
.
