Hvor får man hjælp henne?
Min mor har simpelthen tilbragt alt for meget af sit liv i sengen, og det er ved at være nok. Jeg synes også hun fortjener at leve livet lidt, i stedet for at tilbringe hele sit liv med smerter i sengen.

Hvad fejler hun så?
Ja, hvis vi bare vidste det. Det er kraftige hovedpine/migræne lignende smerter. Hun har tit beskrevet at der også er kraftige smerter fra skulderne, som ligesom trækker hele vejen op til hovedet.
Hun kan have haft en "ok" dag, og så næsten morgen vågner hun med de kraftigste smerter.
Et anfald kan vare hele uger, hvor hun ikke kan foretager sig noget som helst andet end at ligge ned.


Fantastiske læger?
Hun har forsøgt adskillige gange af konfrontere sin læge, men hun er aldrig rigtig kommet nogle vegne i systemet.
Hver gang kommer hun helt frustreret hjem, og kan oplyse "de" ikke mener hun ikke fejler noget.
Hun har fx fået en kommentar om at det sikkert bare er noget hun bilder sig ind, som fx en depression. Hun føler slet ikke hun bliver taget seriøst.

Hun har prøvet en del alternativ behandling som akupunktur, kiropraktor med flere.
Hun har også fået flere grundige undersøgelser ved forskellige tandlæger. En del af smerten har også kommet derfra.
Jeg ved ikke i detaljer hele forløbet, men det havde vi heller ikke det store held med. Hun har været til et hav af forskellige tandlæger. Senest har hun fået lavet en del i tyskland, igennem en dansk klinik.
Efterfølgende har hun fået ny tandlæge igen, og han har så lavet arbejdet om igen, da det vist ikke var gjort godt nok første gang. Det er en hel del penge som er smidt efter den omgang. (tror ikke engang vi har fået klaget, eller fået nogle penge tilbage. Vi er elendige på det punkt, alt får lov at stå til)

Personligt er det lidt bekymrende hvor mange hovedpine piller hun kan få spist, og uden det hjælper en skid. Men det er på en mærkelig måde blevet en del af ens hverdag. For mor har altid været syg hele ens barndom. Man sidder med en del frustrationer over at se sin mor med disse konstante smerter.
Hun er jo over de 50, og har døjet med smerterne siden sine teenageår.
Men da der fx var en oplagt mulighed som Peter Qvortrup Geislings program "diagnose søges", så synes vi (resten af familien) det var med at få hende med i programmet.
Men det ville hun bestemt ikke. Så bakkede hun ud. Og det har hun vist gjort før, når min far fx har fået lavet nogle aftaler. Så der vender man pludselig også en del vrede mod hende.


Den røde tråd er måske ikke for god, men det var dejligt at få sine tanker skrevet ned.
Nogle råd til hvordan vi som skal familie takle det, og måske komme videre?
Hendes energi er væk, hun har ikke det store overskud til selv at undersøge hendes muligheder. Vi har i det hele taget svært ved at diskutere hvad vi skal stille op med hende.